Fornuften mod følelserne

Dagsordenen for debatten op til folkeafstemningen synes nu klar, hvilket også fremgår af Berlingske Tidendes EU-dækning: Det er EU-tilhængernes saglige argumentation for, at vi må samarbejde, og vi ikke får noget ud at isolere os, imod EU-modstandernes mere følelsesladede påstand om, at Amsterdam-traktaten betyder mere union.

Fra ja-siden peger vi på nødvendigheden af forpligtende samarbejde om f.eks. grænseoverskridende miljøproblemer og kriminalitet. Nej-siden derimod har blikket rettet imod unionsborgerskab, fælles mønt og samarbejdet om grænsekontrol, imens de messer, at det betyder mere union. For mange vælgeres beslutning - og dermed også folkeafstemningens resultat - bliver det formentlig afgørende, hvad der vejer tungest: Det rationelle ræsonnement om, at kun et forpligtende samarbejde kan løse de grænseoverskridende problemer, eller en følelsesladet, luftig frygt for mere union.

At ja-siden står med stærke saglige argumenter kan illustreres med et par eksempler på, at der er åbenbare fordele ved EU-samarbejdet:

• Når de ti ansøgerlande optages i EU, og dermed skal overholde EU’s krav om udslip fra kraftværker og køretøjer, vil luftforureningen med svovldioxid og kvælstoffer blive halveret.

• 80 mio. almindelige mennesker, som hvert år passerer den danske grænse, skal ikke længere generes af stikprøvekontrol og unødigt fremvise deres pas. I stedet bruges ressourcerne effektivt på bekæmpelse af international terror og narkokriminalitet.

EU-modstandernes påstand om mere union, som underbygges ved at henvise til unionsborgerskab, fælles mønt og samarbejdet om grænsekontrol, holder derimod ikke:

• Unionsborgerskabet er alene et supplement til det danske statsborgerskab. Det indskrives nu i Amsterdam-traktaten, og gælder således for hele EU.

• Samarbejdet om fælles mønt (ØMU-en) deltager Danmark ikke i. Vi får altså ikke euro-mønter i Danmark, medmindre befolkningen selv ønsker det ved en eventuel senere folkeafstemning.

• Samarbejdet om grænsekontrol har folketinget allerede i juni 1997 besluttet, at vi skal deltage i, ligesom Norge og Island (som ikke er medlemmer af EU), har gjort det.

Billedet her en uge før folkeafstemning synes derfor at være, at EU-tilhængerne står klart stærkest, når det gælder saglige argumenter for et ja. Følelserne er nej-sidens stærkeste - og eneste - kort. Det udslagsgivende kan derfor blive, om ja-siden formår at erobre hjerter.

For selv om vores argumentation er baseret på facts, så er vores ja er nemlig ikke en følelseskold kalkule. Vi tror på idéen om europæisk samarbejde. Vi håber, at vi nu kan tage et skridt imod et værdiernes Europa, som bygger på demokrati, lighed og menneskerettigheder. Og selvom smerterne i pengepungen ved en placering på EU’s sidelinie vil være store, så er de for intet at regne imod de stik i hjertet det vil give, hvis det bliver Danmark som forsinker optagelsen af de nye demokratier i Østeuropa.

EU-tilhængernes engagement i det europæiske samarbejde bygger både på fornuft og følelser. Det bør alle, som ønsker et ja, lade komme til fuldt udtryk op til folkeafstemningen. Hvis det sker, er jeg ikke i tvivl om, at danskerne stemmer ja både med hjernen og hjertet den 28. maj.

Note: Bragt i Berlingske Tidende, maj 1998. Synspunktet fornuft og følelser gav Politikens tegner Roald Als inspiration til en serie karikaturer af Marianne Jelved, John Iversen, Ritt Bjerregaard, Mimi Jacobsen, Niels Helveg Petersen og Jaques Delors.