Siden partiets landsmøde i efteråret har der været en debat om, hvor Det Konservative Folkeparti skal placere sig Europapolitisk. Diskussionen blev genoplivet, da der skulle opstilles konservative kandidater til Europaparlamentsvalget den 10. juni, men har sådan set eksisteret nogle år. Med jævne mellemrum dukker den gamle parole "Gud, Konge og Fædreland" op, og så føler nogle konservative måske de har det lidt svært med helhjertet at sige Ja til Europa. Nu er diskussionen atter aktuel, når den politiske linie op til Europaparlamentsvalget skal fastlægges.

Ser man på partiets politik, som den er fastlagt i partiprogram og landsmødevedtagelser er der ingen slinger i valsen. Ifølge partiprogrammet er Det Konservative Folkeparti stærke tilhængere af EU. På landsmødet i november 1997 vedtog et massivt flertal af delegerede således en indstilling med titlen "Ja til Europa". Og også i valgudtalelsen op til det kommende Europaparlamentsvalg meldes der klart ud, bl.a. om at forbeholdene skal væk. Udtalelsen har tilslutning fra alle konservative kandidater.

Men man kan for så vidt ikke fortænke nogen i at tvivle lidt. For det første fungerer EU ikke optimalt på alle punkter. Vi konservative har det skidt med bureaukrati, svindel og planøkonomiske landbrugsstøtteordninger. Og partiets Europapolitiske kurs kan givetvis også have bragt nogen i tvivl. Ved Europaparlamentsvalget i 1994 var sloganet "Vi vil kæmpe for Europa - men vi vil slås for Danmark". På partiets reklamefolder op til folkeafstemningen i 1998 om Amsterdam-traktaten lød budskabet: "Vi siger ja - men ikke halleluja".

Men hvordan skal det konservative Europapolitiske bud lyde anno 1999? Efter min mening er tiden inde til at relancere Det Konservative Folkeparti, som et parti der siger klart ja til Europa. Uden tøven. Uden måske’er. Det er der mange gode grunde til.

I det følgende vil jeg give to som jeg vil uddybe herunder: i) Det er konservativt, at sige ja til Europa ii) Andre konservative, siger også Ja til Europa.

Det er konservativt, at sige Ja til Europa

Gud, Konge og Fædreland. Taget for pålydende indbyder dette gamle slogan ikke til den store EU-fori. Det er de gode gamle konservative idealer, og så fasttømret et slogan, at man næsten ikke kan sige det imod. Omvendt passer det meget godt sammen med partiets svigtende tilslutning: Medlemstallet i folkekirken har i mange år været vigende. Kongen er en dronning - og slet ikke så magtfuld, som i gamle dage. Og med EU flyttes vigtige beslutninger fra Danmark til unionen.

Men sådan skal det gode gamle slogan selvfølgelig slet ikke behandles. Der er fuld kraft på værdi-debatten i disse år. Etik, værdier og holdninger betyder noget - tænk blot på menneskerettighedernes betydning eller diskussionen om genteknologi. Etik og værdier - som i regelen for os hviler på et kristent grundlag - kan meget vel være, hvad vi i fremtiden skal lægger i ordet Gud i det gamle slogan.

Dronning Margrethe II - og fremtidens Kongehus - står måske for at skulle overtage, hvad der oprindeligt lå i ordet "Fædreland". Dronningen repræsenterer Danmark, og dronningen er noget. Selvom dronningen er uden politisk magt - er hun symbolet på, at vi i Danmark udgør et fællesskab. Og så er hun i klar opposition til janteloven. Det er dronningen, som uddeler medaljer og ordener til forskere, sportsfolk og industrifolk, som har leveret en unik indsats. Og det er dronningen, som inviterer hele te establishment til middag på slottet.

I stedet for fædreland, kunne man måske lige så godt have skrevet fællesskab i det gamle slogan. Dét som adskiller konservative fra liberale er den vægt vi lægger på fællesskabet. Et fælles ansvar for at tage os af de virkeligt svage og en accept af, at visse opgaver bedst løses på fælles niveau. Men vi priser ikke kun ét fællesskab. Familien er et kerne-konservativt fællesskab. Men der er andre: Vores studie eller arbejdsplads. Måske den by, hvor vi er født. Og så selvfølgelig vores land, Danmark. Men det gælder så sandelig også Europa. Det europæiske samarbejde er et af de mest succesrige fællesskaber. Især, når man måler med konservative alen i form af demokrati og markedsøkonomi .

I kort form indeholder min nyfortolkning af Gud, Konge og Fædreland altså tre elementer: At bygge på sunde værdier, friheden til at være og blive til noget og erkendelsen af, at der er brug for fællesskaber. Der er altså ikke nogen modsætning mellem fuld deltagelse i det europæiske samarbejde og det at være konservativ. Tværtimod. EU understøtter netop de tanker og idéer, som vi konservative bygger på. Derfor er det konservativt at sige ja til Europa.

Andre konservative, siger også Ja til Europa

Det er ikke alting i EU, som fungerer optimalt. Som nævnt er bureaukrati, svindel og planøkonomiske landbrugsstøtteordninger ikke lige en konservativs kop te. Disse minusser trækker ned, og derfor er det selvfølgelig bl.a. på de områder vi skal sætte ind i for at trække EU tilbage på rette spor, ligesom der er andre områder, hvor vi må videreudvikle samarbejdet. Det gælder f.eks. bekæmpelse af international mafia- og narkokriminalitet.

Men vi er ikke de eneste konservative i Europa. Der er andre, og derfor kan det være nyttigt at kaste et blik på, hvordan naboerne har det med det europæiske samarbejde. Væmmes de også ved bureakratiet? Ønsker de en videreudvikling af Europa baseret på demokrati, frihedsrettigheder og markedsøkonomi lige som vi gør det?

Svaret er langt hen ad vejen ja. Det kan man forvisse sig om ved at besøge vores søsterpartier i f.eks. Sverige, Norge og Tyskland om. Det behøver ikke at koste en formue i flybiletter - en internetadgang kan gøre det.

Lad os konkret kigge på vores venner i Norge og Sverige - kansler Kohl fra det tyske CDU (http://www.cdu.de) har vist overflødiggjort enhver præsentation af Tysklands ønske om øget integration og videreudvikling af samarbejdet.

Norge er imod Højres ønske ikke medlem af EU. Højres politiske linie er klar: Det gælder om at minimere skaderne ved at stå udenfor, hvilket er forståeligt, idet ca. 80% af Norges eksport går til EU. Men samtidig er der en klar tendens til, at man også fokuserer på, at samarbejdet skal videreudvikles og at sikre Norge så megen indflydelse som muligt. Konkret hedder det (http://www.hoyre.no):

Bevare og vidareutvikle EØS-avtalen og avvise alle forsøk på å svekke den.

Aktivt utnytte Norges assosierte medlemskap i Den vesteuropeiske unionen (VEU).

Støtte norsk deltagelse i Schengen-samarbeidet for å styrke kampen mot internasjonal kriminalitet og for å unngå innskrenkninger i passfriheten.

Styrke kontaktene med de enkelte EU-land for å søke å avhjelpe manglende direkte norsk innflytelse på EUs utvikling og politikk.

Sikre det nordiske samarbeidet, både fordi det har en eigenverdi, og fordi de nordiske EU-medlemsland representerer en kanal for indirekte norsk innflytelse i EU.

Aktiv følge opp utviklingen av en økonomisk og monetær union og etablere de tilknytingsformer som best ivaretar norske interesser.

Forsøke å knytte Norge til samarbeidsavtalene som EU inngår med andre regionar for på den måten å hindre at Norge settes på sidelinjen i dette viktige økonomiske og politiske arbeidet.

Løpende ta opp utenriks- og sikkerhetspolitiske spørsmål, som den alvorlige miljøtrusselen på Kola, direkte med EU og med EUs medlemsland.

Styrke kontaktene mellom norske regionar og regionar i Europa, blant annet gjennom deltagelse i ulike EU-programmer.

Det står altså lysende klart, at Højre arbejder målbevidst på at sikre Norge en plads så tæt på EU som muligt. Den Euro-skepsis, man måske kunne forvente et land der står udenfor, synes nærmest ikke eksisterende.

Hos vores svenske naboer er der heller ingen rysten på Europahånden (http://www.moderat.se), hvilket fremgår af følgende uddrag fra deres manifest:

• Den Europeiska Unionen är europasamarbetets viktigaste uttryck. Till detta ska alla Europas folk vara välkomna. Unionen bör utan dröjsmål starta utvidgningen med nya medlemmar. Att försinka utvidgningen vore att försitta en historisk möjlighet att knyta samman hela Europa i ett samarbete för demokratin, rättsstaten och marknadsekonomin . För gamla kommunistländer är EU-medlemskap den viktigaste garanten för demokrati och frihet. För Sverige är de baltiska ländernas snara medlemskap i EU ett särskilt ansvar.

• Europasamarbetet bygger på nationernas mångfald och variationer. Det blir särskilt viktigt när medlemskretsen vidgas och EU därmed blir mer heterogent. Den inre marknaden med en gemensam valuta och en europeisk utrikes- och säkerhetspolitik utgör EU-samarbetets kärna och ska omfatta alla.

• Institutionell konkurrens inom samarbetets ram ökar Europas välstånd. Den inre marknaden med en gemensam valuta gör denna konkurrens effektiv. Särskilt ifråga om skatter och offentlig service kan en öppen konkurrens mellan länder och idéer bidra till att återge hela Europa den dynamik som välstånd och fler jobb kräver.

• Ministerrådet förkroppsligar den Europeiska Unionens karaktär av samarbete mellan självständiga stater. Rådet ska därför också vara den centrala beslutande instansen inom EU. Den demokratiska kontrollen utövas nationellt gentemot varje regering, men också av Europaparlamentet. En förstärkning av parlamentets möjlighet att fullgöra denna uppgift skulle vara till fördel för de europeiska beslutens kvalitet och förankring.

• Den politiska maktutövningen ska vara begränsad, oavsett vilken nivå det gäller. Politiska beslut ska fattas så nära medborgarna som möjligt. Det gemensamma europeiska beslutsfattandet ska begränsas till de frågor som bäst sköts gemensamt, så att medborgarna själva får största möjliga utrymme. Byråkrati och regleringsiver skall motverkas också på det europeiska planet. Det gemensamma beslutsfattandet skall präglas av samma hårda kostnadskontroll som skall gälla för all annan offentlig verksamhet.

Moderaterne anligger her et efter min mening meget fornuftigt og meget konservativt syn på Europa og EU. Det er ikke samarbejde for samarbejdets, men samarbejde for at fremme bestemte mål og værdier. Markedsøkonomi, demokrati, fred og velstand står højt på listen. Det er også værd at notere sig, at Moderaterne lægger afstand til bureaukrati og svindel - der er de helt på linie med os. Det samme er tilfældet når det gælder nærhedsprincippet.

Klart ja til Europa

Det Konservative Folkeparti bør efter min mening sige klart ja til Europa. Det er vores vædier, samarbejdet er baseret på. De bekymringer vi kan have, er vi ikke alene om. Konservative i resten af Europa deler i vidt omfang vores syn på f.eks. bureaukrati og svindel. Derfor består opgaven ikke i at sikre det europæiske samarbejde videreudvikles på vores præmisser og efter vores ønsker.

Her skal jeg selvfølgelig ikke undlade at nævne betydningen af konservativ repræsentation i Europaparlamentet.