| Anbefaling
af Martin H. Wolffbrandt
Østerbro
den 3. februar 2005 Kære medlem, Det Konservative Folkeparti er i fremgang. Ved Europa-Parlamentsvalget opnåede vi 11,3 pct. af stemmerne. Meningsmålingerne tyder på, at vi også ved folketingsvalget tirsdag den 8. februar får fremgang. Der er brug for, at Det Konservative Folkeparti står stærkt, når der er i den kommende valgperiode skal træffes beslutninger om skat, miljø og når dagsordenen for fremtidens velfærdssamfund skal sættes. Vores folketingskandidat, Martin H. Wolffbrandt, er 37 år, cand.merc.mat. og økonom i NNIT (Novo Nordisk IT). Privat er han gift med Caroline. Han har været medlem af
Det Konservative Folkeparti siden 1990, og har sat sit præg på partiets
politik ved at få vedtaget forslag om bl.a. Europa, skat og velfærd på
partiets landsrådsmøder. I perioden 1998-2000 var han landsformand for
Europæisk Ungdom. På Østerbro har han bl.a. repræsenteret Det
Konservative Folkeparti i Østerbro Bydelsråd, hvor han var et markant
medlem af økonomiudvalget. Skat,
Europa og velfærd
er temaer, hvor vores folketingskandidat, Martin H. Wolffbrandt, har
en meget klar profil. Du kan læse mere på websitet www.wolffbrandt.dk
og i vedlagte artikel. Det er på denne baggrund
klart, at Martin H. Wolffbrandt allerede har manifesteret sig som en
stærk repræsentant for konservative synspunkter. Nu gælder det
Folketinget! Vedlagt dette brev er løbesedler,
som du meget gerne må distribuere til familie, venner og naboer på Østerbro. Vi
anbefaler dig, at stemme personligt på Østerbros kandidat, Martin H.
Wolffbrandt, ved folketingsvalget på tirsdag. Rigtig god valgdag! Med venlig hilsen Det Konservative
Folkeparti, Østerbrokredsen Inger-Marie Dyrholm, næstformand |