| Afskaf
licensen og sort-kiggeri for 250 mio. kr. TV-licens
er en ekstra skat. Da Tv-licensen blev indført for årtier siden, var det
fordi de få, der havde tv, skulle betale for de udsendelser, der blev
produceret. Sådan var det i fjernsynets barndom, som er skildret i
tv-serien ”Krøniken”. TV var en luksus for de få. Men det er længe
siden. Fjernsyn
er blevet alle mands eje. I dag har 97% af alle danske husstande tv. De
fleste hjem har efterhånden ikke bare ét, men flere fjernsyn. Efterhånden
er fjernsyn blevet fast inventar også i mange børneværelser. Når
stort set alle danskere har fjernsyn, og dermed har pligt til at betale
licens, har TV-licens efterhånden fået karakter af en ekstra skat. Denne
opfattelse understøttes af, at licensen er uafhængig af den enkeltes
forbrug - uanset hvor lidt
eller hvor meget TV man ser, eller for meget radio man hører, så skal
man betale det samme i licens. En
skatteskrue Ikke
alene er der tale om en skat, men oven i købet en af de hastigst voksende
skatter i det danske samfund. Licensen for et farvefjernsyn er steget støt
de seneste 10 år – fra 1544 kr. i 1993 til 2.080 kr. i 2003. Det er
tale om en skattestigning på mere end 30 procent over disse ti år. Der
er ikke mange andre områder, hvor skatteskruen er strammet så voldsomt
de sidste ti år. Skatten på at se TV er steget væsentlig mere end både
inflationen og pris- og lønudviklingen. Udgifterne til at producere
fjernsyn og radio ser med denne galopperende stigning ud til at være ude
af kontrol. Rammer
socialt skævt Ikke
alene rammer pligten til at betale licens bredt, men også hårdt. Socialt
dårligt stillede rammes oven i købet ekstra hårdt, for licensen er en
meget asocial skat, der rammer socialt skævt. Licensen opkræves pr.
husstand og ikke pr. lytter eller seer. Licensens størrelse er dermed
uafhængig af sociale omstændigheder og rammer social ubalanceret. Små
husstande betaler det samme beløb i licens som store husstande. En enlig
mor på kontanthjælp skal betale det samme i licens som husstande med
mange medlemmer og med million-indtægter. Den enlige folkepensionist
eller studerende rammes lige så hårdt som en storfamilie med store gode
indkomster og mange fjernsyn. Der skal betales samme licens uanset
husstandens størrelse, og uanset den enkelte husstands tv-forbrug. Afskaf
licensen Licensen
bør afskaffes. Betaling for at se de statsejede tv-stationer DR og TV2 bør
i stedet finansieres over indtægtsskatterne ligesom sundhedsområdet,
skoleområdet m.v. Hvis man betalte for at se tv via skatterne vil man få
en socialafbalanceret fordeling af udgifterne, hvor man betaler i forhold
til sin indtægt. Alle vil komme til at betale på lige fod, hvis licensen
afskaffes, og finansieres over det almindelige skattesystem. Tilmed vil
betalingen blive mere social retfærdig, hvis der betales via
skattesystemet, for så betaler de bredeste skuldre de største byrder. Udgifterne
skal prioriteres Endelig
vil man kunne undgå, at udgifterne til tv steg med over 30 procent over
en tiårig periode, for så vil statens udgifter til tv skulle indgå i en
prioritering sammen med statens øvrige udgifter. I så fald vil
tv-stationerne som led i en samlet prioritering få tildelt midler på
lige fod med andre offentlige udgifter, hvor man skal argumentere for sine
behov, hvis man skal have yderligere midler. Sort-kiggeri
for 250 mio. kr. Hvis
man afskaffer licensen og betaler via indkomstskatten, vil man kunne undgå
snyd i form af de såkaldte sort-seere, der ikke betaler licens. Kun 87%
af alle husstande betaler licens, mens 97% af alle husstande har TV. Der
unddrages hvert år licens for ca. 250 mio. kr. – et enormt beløb, som
svarer til at DR hver uge kunne sende ”Krøniken” – som ifølge
DR’s egne oplysninger koster 100 mio. (eller 40.000 kr. pr. minut) at
producere. Ser
gennem fingre med snyd I
øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at ledelsen af de to landsdækkende
TV stationer – DR og TV2 – kan acceptere, at så store dele af
befolkningen snyder for så store beløb i manglende licensbetaling. De,
der opkræver licens, har et ansvar over for de mange, der fortsat loyalt
og trofast betaler deres licensopkrævninger. Hvordan kan 10-procentpoint
af befolkningen få lov til gratis at snyde sig til at se TV på vi andres
regning? På hvilke andre områder accepterer man, at kun 87% af
befolkningen gider betale skat? Er det vi andre 87%, der er for dumme, når
vi fortsat betaler vores licens? Administrationsudgifter Ikke
alene synes licensopkrævningen at være ineffektiv, når kun 87% betaler
for ”varen”, men hvert år bruges 30 millioner kr. på at opkræve
licens. Ved at afskaffe licensen og opkræve betalingen over skatten vil
man kunne spare alle udgifterne til administration af licenssystemet. Når
man lige så godt kunne vælge at opkræve licensen over skatten synes
disse 30 mio. kr. i administrationsudgifter i bedste fald at være
spildte. Disse penge vil i stedet kunne bruges på at producere danske
kvalitetsprogrammer. Tv-stationernes
uafhængighed uændret De
licens-modtagende radio- og tv-stationers uafhængighed vil være uberørt
af en ændret finansiering. Uafhængigheden vil fortsat være sikret både
gennem lov, og ved at både TV2 og DR har egne selvstændige og uafhængige
bestyrelser. Med en ændret finansiering vil stationerne have samme selvstændighed
som nu, og risikoen for ytringsfriheden og for politisk indblanding, er
hverken større eller mindre ved, at licensen afskaffes og i stedet
finansieres over finansloven. I
dag finansieres fx teatres offentlige tilskud via indkomstskatten, og
teatrenes ytringsfrihed eller politisk uafhængig ses ikke at være i
fare. En
ændret finansiering bringer således ikke i sig selv uafhængigheden i
fare eller medfører øget politisk indblanding. En socialbevidst borgerlig regering bør derfor hurtigst muligt tage initiativ til at få denne asociale skatteskrue fjernet, og dermed få lukket et skattehul på 250 mio. kr.! Af Jakob Næsager, folketingskandidat i Søndre Storkreds Martin H. Wolffbrandt, folketingskandidat i Østre Storkreds Note: Frederiksborg Amts Avis i februar 2004 Læs mere: Jyllands-Posten: Hvor ikke sælge DR? Landsrådstale:
Afskaf licensen Klik her og læs "Artikler & Taler". |