Afskaf licensen og sort-kiggeri for 250 mio kr.
Licens og sortseere, TV-licens er en ekstra skat. Da Tv-licensen blev indført for årtier siden, var det fordi de få, der havde tv, skulle betale for de udsendelser, der blev produceret. Sådan var det i fjernsynets barndom, som er skildret i tv-serien ”Krøniken”. TV var en luksus for de få. Men det er længe siden.
Fjernsyn er blevet alle mands eje. I dag har 97% af alle danske husstande tv. De fleste hjem har efterhånden ikke bare ét, men flere fjernsyn. Efterhånden er fjernsyn blevet fast inventar også i mange børneværelser.
Når stort set alle danskere har fjernsyn, og dermed har pligt til at betale licens, har TV-licens efterhånden fået karakter af en ekstra skat. Denne opfattelse understøttes af, at licensen er uafhængig af den enkeltes forbrug – uanset hvor lidt eller hvor meget TV man ser, eller for meget radio man hører, så skal man betale det samme i licens.
En skatteskrue
Ikke alene er der tale om en skat, men oven i købet en af de hastigst voksende skatter i det danske samfund. Licensen for et farvefjernsyn er steget støt de seneste 10 år – fra 1544 kr. i 1993 til 2.080 kr. i 2003. Det er tale om en skattestigning på mere end 30 procent over disse ti år. Der er ikke mange andre områder, hvor skatteskruen er strammet så voldsomt de sidste ti år. Skatten på at se TV er steget væsentlig mere end både inflationen og pris- og lønudviklingen. Udgifterne til at producere fjernsyn og radio ser med denne galopperende stigning ud til at være ude af kontrol.
Rammer socialt skævt
Ikke alene rammer pligten til at betale licens bredt, men også hårdt. Socialt dårligt stillede rammes oven i købet ekstra hårdt, for licensen er en meget asocial skat, der rammer socialt skævt. Licensen opkræves pr. husstand og ikke pr. lytter eller seer. Licensens størrelse er dermed uafhængig af sociale omstændigheder og rammer social ubalanceret. Små husstande betaler det samme beløb i licens som store husstande. En enlig mor på kontanthjælp skal betale det samme i licens som husstande med mange medlemmer og med million-indtægter. Den enlige folkepensionist eller studerende rammes lige så hårdt som en storfamilie med store gode indkomster og mange fjernsyn. Der skal betales samme licens uanset husstandens størrelse, og uanset den enkelte husstands tv-forbrug.
Afskaf licensen
Licensen bør afskaffes. Betaling for at se de statsejede tv-stationer DR og TV2 bør i stedet finansieres over indtægtsskatterne ligesom sundhedsområdet, skoleområdet m.v. Hvis man betalte for at se tv via skatterne vil man få en socialafbalanceret fordeling af udgifterne, hvor man betaler i forhold til sin indtægt. Alle vil komme til at betale på lige fod, hvis licensen afskaffes, og finansieres over det almindelige skattesystem. Tilmed vil betalingen blive mere social retfærdig, hvis der betales via skattesystemet, for så betaler de bredeste skuldre de største byrder.
Var pejlevognen ren bluff??
Udgifterne skal prioriteres
Endelig vil man kunne undgå, at udgifterne til tv steg med over 30 procent over en tiårig periode, for så vil statens udgifter til tv skulle indgå i en prioritering sammen med statens øvrige udgifter. I så fald vil tv-stationerne som led i en samlet prioritering få tildelt midler på lige fod med andre offentlige udgifter, hvor man skal argumentere for sine behov, hvis man skal have yderligere midler.
Sort-kiggeri for 250 mio. kr.
Hvis man afskaffer licensen og betaler via indkomstskatten, vil man kunne undgå snyd i form af de såkaldte sort-seere, der ikke betaler licens. Kun 87% af alle husstande betaler licens, mens 97% af alle husstande har TV. Der unddrages hvert år licens for ca. 250 mio. kr. – et enormt beløb, som svarer til at DR hver uge kunne sende ”Krøniken” – som ifølge DR’s egne oplysninger koster 100 mio. (eller 40.000 kr. pr. minut) at producere.
Ser gennem fingre med snyd
I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at ledelsen af de to landsdækkende TV stationer – DR og TV2 – kan acceptere, at så store dele af befolkningen snyder for så store beløb i manglende licensbetaling. De, der opkræver licens, har et ansvar over for de mange, der fortsat loyalt og trofast betaler deres licensopkrævninger. Hvordan kan 10-procentpoint af befolkningen få lov til gratis at snyde sig til at se TV på vi andres regning? På hvilke andre områder accepterer man, at kun 87% af befolkningen gider betale skat? Er det vi andre 87%, der er for dumme, når vi fortsat betaler vores licens?
Administrationsudgifter
Ikke alene synes licensopkrævningen at være ineffektiv, når kun 87% betaler for ”varen”, men hvert år bruges 30 millioner kr. på at opkræve licens. Ved at afskaffe licensen og opkræve betalingen over skatten vil man kunne spare alle udgifterne til administration af licenssystemet. Når man lige så godt kunne vælge at opkræve licensen over skatten synes disse 30 mio. kr. i administrationsudgifter i bedste fald at være spildte. Disse penge vil i stedet kunne bruges på at producere danske kvalitetsprogrammer.
Tv-stationernes uafhængighed uændret
De licens-modtagende radio- og tv-stationers uafhængighed vil være uberørt af en ændret finansiering. Uafhængigheden vil fortsat være sikret både gennem lov, og ved at både TV2 og DR har egne selvstændige og uafhængige bestyrelser. Med en ændret finansiering vil stationerne have samme selvstændighed som nu, og risikoen for ytringsfriheden og for politisk indblanding, er hverken større eller mindre ved, at licensen afskaffes og i stedet finansieres over finansloven.
I dag finansieres fx teatres offentlige tilskud via indkomstskatten, og teatrenes ytringsfrihed eller politisk uafhængig ses ikke at være i fare.
En ændret finansiering bringer således ikke i sig selv uafhængigheden i fare eller medfører øget politisk indblanding.
En socialbevidst borgerlig regering bør derfor hurtigst muligt tage initiativ til at få denne asociale skatteskrue fjernet, og dermed få lukket et skattehul på 250 mio. kr.!
Af
Jakob Næsager, folketingskandidat i Søndre Storkreds
Martin H. Wolffbrandt, folketingskandidat i Østre Storkreds