Regeringen har for nylig fremlagt en række forslag med henblik på at øge antallet af iværksættere. Forslaget lider af en række svagheder, primært af det i al for høj grad er præget af den socialdemokratiske støttetankegang – som Erhvervsminister Mimi Jacobsen har gjort til sin egen – og alt for lidt af viljen til at skabe attraktive rammer for at drive privat virksomhed.
Man har indtryk af, at i øjeblikket er mode-opfattelsen, at iværksætterkulturen er i fare. Kort sagt: Vi er blevet en lønmodtagernation med alt for få Arnold Peter Møller-typer og af statistikkerne fremgår, at flere og flere blot passer deres faste job. Vilkårene for lønmodtagerne er endog blevet så gode, at de dårligt nok finder det værd at strejke – når bortses fra absurde tilfælde som skraldemændende i Århus…
Men fokus er forkert. Øvelsen bør ikke gå ud på blot af få alle mulige (tilfældige) til at starte ny virksomhed ved at yde dem tilskud. Tilskud er kun en succes i de tilfælde, hvor de er årsag til at en virksomhed, der ellers ikke ville være startet, klarer de første skær og derefter bliver rentabel.
I alle de øvrige tilfælde er tilskud skadelige. Lad mig blot give tre grunde:
1.) At holde liv i en urentabel virksomhed med kunstige støtte-ordninger kan betyde at andre økonomisk sunde og i øvrigt velfungerende virksomheder udkonkurreres p.g.a. tilskuddet. 2.) Når det viser sig virksomheden ikke er rentabel kan – ellers velfungerende – underleverandører blive revet med i faldet. 3.) Hvis virksomheden faktisk kunne løbe rundt, uden tilskud, er der blot tale om indkomstoverførsel til iværksætteren.
I stedet bør man rette blikket mod, hvad det er vi har brug for. Vi har brug for sunde virksomheder, der kan producere varer og tjenester, vi har brug for. Vi har brug for virksomheder hvor lønmodtagere kan arbejde og tjene penge bl.a. til deres forbrug og til skat.
Betingelsen for, at sådanne opstår er efter min opfattelse, at der er en rimelig balance mellem den risiko, der er forbundet med at starte ny virksomhed (ofte satser iværksættere både formue og parcelhus) og den gevinst iværksætteren kan forvente, hvis projektet er bæredygtigt.
Så i stedet for tilskud og komplicerede ordninger skal vi den modsatte vej. Færre ordninger. Mindre papirarbejde. Lavere skat. God infrastruktur. Og vigtigst af alt: En klar politik, der udtrykker at iværksættere er velsete og deres indsats prisværdig. For mennesker, der driver privat virskomhed, kender betingelserne. Har man succes bliver man rig, men er idéen ikke bæredygtig må man lukke. Sådan er vilkårene.