Det er konservativt at sige ja til Europa
Tak for ordet og tak for invitationen til at komme til Kastrup Fort og holde grundlovstale her på 150-års jubilæumsdagen.
Det er vores også vores dag i dag. Hvor socialdemokraterne og venstrefløjen har gjort 1. Maj til deres store dag – så er det rundt om i landet konservative/borgerlige, som fejrer grundlovsdagen. Forleden overhørte jeg en samtale mellem to kommunalpolitikere fra Enhedslisten, som diskuterede grundlovsfest. Frejdigt lød det fra den ene til den anden: “Jammen grundlovsdag – det er vist slet ikke noget vi er med i. Det er de borgerlige.”
Når de har det sådan hænger det givetsvis sammen med, at adskillige paragraffer i grundloven fastlægger Kongens – som i øjblikket hedder Dronning Margrethe den II – rolle i det danske demokrati. Og at det også er grundloven, som gør folkekirken til den danske statskirke. På den baggrund har venstrefløjen gennem mange år ikke fundet anledning til i særlig høj grad at synge med på fædrelandssangene og deltage i grundlovsarrangementerne landet år.
I år vil det givetvis være anderledes. Med et Europaparlamentsvalg få dage efter grundlovsdagen skal unionsmodstanderne og venstrefløjen nok forstå, at benytte anledningen til at finde en pludselig og bekvem interesse for grundloven frem. Én af EU-modstanderbevægelserne har sågar entreret med Fælledparken. Der skal vi trues med union, og den danske grundlov – som de ellers har det lidt svært med – vil man påstå er truet.
Det bringer mig til hovedtemaet for min tale i dag.
Når man har sagt grundlov og sagt konservativ er der nemlig ikke langt til at sige “Gud, Konge og Fædreland”. Gennem længere tid har der været en debat om, hvor borgerlige/konservative skal placere sig Europapolitisk. Med jævne mellemrum dukker den gamle parole “Gud, Konge og Fædreland” op, og så føler nogle måske, at de har lidt svært ved helhjertet at sige Ja til Europa.
Man kan for så vidt ikke fortænke nogen i at tvivle lidt. Konservative vælgere har det skidt med bureaukrati, svindel og planøkonomiske landbrugsstøtteordninger. Vores Europapolitiske kurs kan givetvis også have bragt nogen i tvivl.
Ved Europaparlamentsvalget i 1994 var det konservative slogan:
“Vi vil arbejde for Europa – men vi vil slås for Danmark”.
Og i en reklamefolder op til folkeafstemningen i 1998 om Amsterdamtraktaten lød budskabet: “Vi siger ja – men ikke halleluja”. På plakaterne op til dette valg hedder det “- Dansk fornuft i Europa”. Vi vil gerne sende et signal om, at EU-valg ikke handler om Danmark eller Europa, men om Danmark i Europa.
Desværre kan sådanne slogans jo let misforstås derhen, at vi måske ligefrem skulle være EU-skeptiske. Men Det Konservative Folkeparti siger klart ja til Europa. Det er nemlig konservativt, at sige Ja til europæisk samarbejde – det gør konservative i andre lande er i øvrigt også.
Derfor et det konservativt, at sige Ja til Europa
Gud, Konge og Fædreland. Taget for pålydende indbyder det gamle slogan måske ikke til den store EU-fori. Det er så fasttømret et slogan, at man næsten ikke kan sige det imod. Omvendt passer det meget godt Det Konservative Folkepartis vanskelige situation:
Medlemstallet i folkekirken har i mange år været vigende. Kongen er en dronning – og slet ikke så magtfuld, som i gamle dage. Og der skal efterhånden en sejr i en altafgørende fodboldlandskamp til, førend folket kommer på gaden og svinger med dannebrog. Vi spiller i øvrigt i aften kl. 19.00 mod Hviderusland…
Men sådan skal det gode gamle slogan selvfølgelig slet ikke forstås!
Der er fuld kraft på værdidebatten i disse år. Etik, værdier og holdninger betyder noget – tænk blot på menneskerettighedernes betydning eller diskussionen om genteknologi. Etik og værdier – som for konservative i regelen hviler på et kristent grundlag – kan meget vel være, hvad man i fremtiden skal lægge i ordet “Gud” i det gamle slogan om Gud, Konge og Fædreland..
Og Kongen – Dronning Margrethe – er symbolet på, at vi i Danmark udgør et fællesskab. Dronningen er et fælles samlingspunkt i en tid og en verden, hvor vi bliver stadigt mere forskellige. Som konservativt er det dejligt at opleve hvordan Dronning Margrethe er i klar opposition til janteloven. Hun kan belønne unikke præstationer belønnes med ordener og meldaljer og dermed give nogle som har ydet en ekstra indsats en belønning. Og hun kan gøre det uden der bliver set ned til dem.
Dermed er dronningen en fornem eksponent for en anden konservativ grundholdning: at vi alle har ret til at være noget og blive til noget.
I stedet for “Fædreland”, kunne man måske lige så godt have skrevet fællesskab i det gamle slogan. Men det er ikke konservativt kun at prise ét fællesskab. Familien er f.eks. ét kernekonservativt fællesskab. Men der er andre: Studiet, arbejdspladsen og lokalsamfundet. Og selvfølgelig vores land, Danmark.
Men det gælder så sandelig også Europa. EU er et af de mest succesrige fællesskaber. Især, når man måler det med konservative alen i form af demokrati og markedsøkonomi.
I kort form indeholder min nyfortolkning af Gud, Konge og Fædreland altså tre elementer: At bygge på sunde værdier, friheden til at være og blive til noget og erkendelsen af, at der er brug for fællesskaber. Derfor er altså ikke nogen modsætning mellem fuld deltagelse i det europæiske samarbejde og det at være konservativ. Tværtimod. EU understøtter netop de tanker og idéer, som moderne konservatisme bygger på. Derfor er det konservativt at sige ja til Europa.
Andre konservative siger også Ja til Europa
Det er i øvrigt ganske interessant at kaste et blik på, hvordan vores konservative naboer har det med det europæiske samarbejde. Væmmes de også ved bureaukratiet? Ønsker de også en videreudvikling af Europa baseret på demokrati, frihedsrettigheder og markedsøkonomi?
Svaret er ja! Det kan man forvisse sig om ved at besøge partier i andre lande, f.eks. Højre i Norge og Moderaterne i Sverige. Det behøver i øvrigt ikke at koste en formue i flybilletter – en internetadgang kan gøre det, hvis man har sådan en.
Norge er imod Højres ønske ikke medlem af EU. Og Højres politiske linie er klar: Det gælder om at minimere skaderne ved at stå udenfor. Men samtidig er der også en klar tendens til, at der fokuseres på, at EU-samarbejdet skal videreudvikles. Konkret hedder det hos Højre, at de vil:
- “Aktivt utnytte Norges assosierte medlemskap i Den vesteuropeiske unionen (VEU).”
- “Støtte norsk deltagelse i Schengen-samarbeidet for å styrke kampen mot internasjonal kriminalitet og for å unngå innskrenkninger i passfriheten.”
- “Styrke kontaktene med de enkelte EU-land for å søke å avhjelpe manglende direkte norsk innflytelse på EUs utvikling og politikk.”
Højre arbejder målbevidst på at sikre Norge en plads så tæt på EU som muligt. Den Euro-skepsis, man måske kunne forvente i et land, der står udenfor, synes nærmest ikke eksisterende.
Hos vores venner Moderaterne i Sverige er der heller ingen rysten på hånden i Europapolitikken, hvilket fremgår af deres manifest:
- “Den Europeiska Unionen är europasamarbetets viktigaste uttryck. Till detta ska alla Europas folk vara välkomna…(udvidelsen er) en historisk möjlighet att knyta samman hela Europa i ett samarbete för demokratin, rättsstaten och marknadsekonomin…”
- “Den demokratiska kontrollen utövas nationellt gentemot varje regering, men också av Europaparlamentet. En förstärkning av parlamentets möjlighet att fullgöra denna uppgift skulle vara till fördel för de europeiska beslutens kvalitet och förankring.”
- “Den politiska maktutövningen ska vara begränsad, oavsett vilken nivå det gäller. Politiska beslut ska fattas så nära medborgarna som möjlig…Byråkrati och regleringsiver skall motverkas också på det europeiska planet…”
Borgerlige/konservative er altså enige om Europapolitikken på tværs af grænser. Det er ikke samarbejde for samarbejdets skyld, men samarbejde for at fremme bestemte politiske mål og værdier. Markedsøkonomi, demokrati, fred og velstand står højt på listen. De andre lægger også afstand til bureaukrati og svindel – der er de helt på linie med dansk konservativ politik. Det samme er tilfældet, når det gælder nærhedsprincippet.
Denne enighed mellem borgerlige på tværs af grænser er vores garanti for, at EU ikke løber af sporet. Vi er mange – over 200 – i den konservative gruppe i parlamentet, og det borger for et borgerligt EU.
Klart ja til Europa
Der er ingen modsætning mellem “Gud, Konge, Fædreland og Grundlov” på den ene side og europæisk samarbejde. I virkeligheden er det sådan, at EU giver os de bedste muligheder for at leve op til grundlovens intentioner.
Konservative bør derfor efter min mening sige klart ja til Europa. For EU er i høj grad baseret på konservative værdier. Og de bekymringer borgerlige i Danmark kan have, er vi ikke alene om – de deles af meningsfæller i resten af Europa. Opgaven består i at sikre, at det europæiske samarbejde videreudvikles på borgerlige præmisser, dvs. med demokrati og markedsøkonomi som de naturlige omdrejningspunkter. Bureaukrati og overregulering skal begrænses.
Her skal jeg naturligvis ikke undlade at nævne betydningen af konservativ repræsentation i Europaparlamentet.
Rigtig god grundlovsdag!