I 1999 var jeg kandidat til Europa-parlamentet
Mine synspunkter fra min EP-opstillingstale dengang holder i dag. Corona-pandemien bør have lært os at vi stod langt stærkere sammen i EU når der skulle købes vacciner, end et PR-besøg fra Mette Frederiksen i Israel. I arbejdet for at redde Ukraine står vi også langt stærkere ved at arbejde sammen i EU og NATO. Alt i alt må man konstatere at der i den grad er blevet brug for det forpligtende samarbejde. Det er tydeligvis problematisk når enkelt-lande forøger at køre på “frihjul”. Vi har brug for et stærkt samarbejde i Europa, så vi kan fastholde et Europa baseret på de principper vi er baseret på i vesten.
EP-opstillingstale på det konservative landsrådsmøde den 8.11.98:
Jeg står for et klart og entydigt ja til Europa – uden forbehold. Det er os, som har sejret, når EU nu udvides, og baseres på demokrati og markedsøkonomi. Venstrefløjen, som hele tiden har været imod, og socialdemokratiet, der stemte nej i 86, har tabt.
Derfor er tiden nu inde til, at vi sætter os nye mål, som kan skabe et endnu bedre EU:
- Kommunikationen mellem Europaparlamentet og folketinget er ikke god nok. Den skal forbedres.
- Vi skal være borgernes vogter mod svindel, bureaukrati, pamperi og uigennemskuelige diætordninger, som giver grobund for politikerlede og EU-modstand.
- Og EU’s støtteordninger skal omlægges, så ingen kan leve af EU-støtte uden der er et udviklingsformål eller lignende med dem.
- Endelig skal vi være garanten for, at de nye demokratier i Østeuropa fastholder deres nye demokratiske status.
Det er også vores EU, og det er et EU baseret på vores grundholdninger. Derfor: Klart ja! Vælg Wolffbrandt.