“Frit-valg” – en kæmpesucces
“Frit-Valg” børnepasning. Det traditionelle tilbud om vuggestueplads kan med fordel suppleres med et “Frit-valg” i form af et tilskud til privat børnepasning. Det er konklusionen på socialforskningsinstituttets undersøgelse af den såkaldte “Frit-valg”-ordning. “Frit-valg” blev gennemført som forsøg i 1996-97, og nu er videreført i den nye Lov om social service, der netop er trådt i kraft.
Socialforskningsinstituttet har evalueret ordningen.
Resultatet er bemærkelsesværdigt, og bekræfter at der er behov for den nytænkning, som ikke mindst Det Konservative Folkeparti har været fortaler for i en årrække.
86% af familierne som har brugt “Frit-valg”-ordningen erklærer sig “meget tilfredse”. Tilfredsheden skyldes bl.a. den fleksibilitet, som kan aftales når man udskifter vuggestuepladsen med en ung pige i huset eller en dagplejeplads. Dertil kommer, at familierne også sparer penge. Halvdelen af deltagerne i forsøget har således fået gratis børnepasning.
Hvordan ser det så ud for kommunernes økonomi?
Også her er resultatet positivt. Kommunerne – og dermed skatteborgerne – sparer nemlig store beløb på ordningen. Det skyldes at tilskuddet er lavere, end hvad det ville koste at drive den vuggestueplads, som barnet ellers skulle bruge. I København koster det således ca. 100.000 kr. om året at drive en daginstitutionsplads. Tilskuddet til familierne, som vælger “Frit-valg”, er ca. halvdelen af dette beløb.
Målt på bruger-tilfredshed og økonomi er der derfor ingen tvivl om, at “Frit-valg”-ordningen er et godt supplement til de traditionelle vuggestuer.
Når man dertil lægger, at “Frit-valg”-ordningen i mange kommuner kan blive en væsentlig brik i arbejdet med at nedbringe ventelisterne til daginstitutionerne, ligner den lidt et politisk Columbus-æg.
Hver gang en familie vælger “Frit-Valg” reduceres ventelisten til kommunens institutionspladser.
På Østerbro er ventelisten til en daginstititutionsplads således 20% lavere, end den ville være uden “Frit-Valg”.
Det er sjældent et eksperiment falder så entydigt positivt ud, som tilfældet er her. Det er imidlertid ingen overraskelse. Når børnefamilierne har forskellige behov og ønsker, giver det selvsagt bonus at skabe fleksible ordninger som imødekommer behovet, fremfor bevidstløst ensidigt at satse på dyre offentlige institutionsløsninger.
Forhåbentlig kan det vellykkede forsøg med “Frit-valg” inspirere til, at der udvikles flere fleksible tilbud, som imødekommer børnefamiliernes behov, og til at kommunerne nu tager fat på at informere familierne om de nye pasningsmuligheder.