Europa-politik: Det er mange år siden, at jeg begyndte at interessere mig for Europa-politik. Mit udgangspunkt har altid været, hvad der er bedst for Danmark. Det er oftere end de fleste er opmærksom på i de grænseoverskridende problemer forpligtende Europæisk samarbejde. Der er også grænser. Dansk Europa-politik skal også være en Europa-politik, hvor det som håndteres bedst i medlemslandene, løses der.
Konservativ Europa-politik:
Vækst og velfærd – Ja til Europa
Martin H. Wolffbrandt: Politik, Politik-udvikling, Konservativ
Europa-politik: Det Konservative Folkeparti har altid været en stærk tilhænger af EU.
Det er vi fortsat, og det skal vi være i fremtiden. Det Konservative Folkeparti ønsker således et stadigt tættere samarbejde mellem stadig flere europæiske nationer. Mere end nogensinde har Europas lande brug for et stærkt EU.
Ja til den Økonomiske og Monetære Union
Europa har i mange år haft en velfærd, der langt overstiger andre verdensdeles. Men nu har realiteterne ændret sig. Både økonomisk og politisk er særligt de asiatiske lande ved at overtage førertrøjen, mens de europæiske lande i stigende grad må ses som et sørgeligt vedhæng til deres rivende udvikling. I erkendelse af, at Europa ikke længere kan tage det for givet at være førende, hvad angår teknologisk udvikling og økonomisk vækst, må vi i Europa samarbejde om at skabe en stærk økonomi. Derfor var gennemførelsen af det indre marked et revolutionerende skridt, og derfor er det tvingende nødvendigt, at næste skridt tages ved at gennemføre den Økonomiske og Monetære Union – ØMU’en.
De europæiske landes velstand – herunder ikke mindst Danmarks velstand – skal fastholdes og øges. Forudsætningen herfor er en fælles europæisk stærk valuta i et tæt samarbejde mellem de europæiske stater og de europæiske folk.
Ja til fred og sikkerhed
En del af Europas historie er fortællingen om krig og ødelæggelse. Gennem århundreder har folkene og staterne bekriget hinanden kulminerende i dette århundrede med de to verdenskrige. Denne historie må ikke gentages. Ansvaret for, at det ikke sker, ligger både hos Europas stater og hos de europæiske befolkninger – herunder ikke mindst den danske befolkning. Det er vigtigt, at vi vedkender os dette medansvar, når vi forholder os til den europæiske integrationsproces.
Efter anden verdenskrig indså man, at de europæiske lande skulle samarbejde såvel økonomisk som politisk for at sikre freden. Og dermed blev fundamentet lagt for det EU, som vi kender i dag. I 1997 må vi erkende, at dette fredens projekt alt i alt er vellykket. Decideret krig mellem EU’s medlemslande er nu utænkelig, men vi står fortsat over for konflikter i Europas randområder, som kan true vores sikkerhed, hvis de kommer ud af kontrol. Vi kan her fremhæve Balkan, de nordafrikanske lande og udfordringerne fra de tidligere kommunistiske republikker i det hedengangne USSR. Disse konflikter kan hurtigt inddrage andre europæiske lande og lede til stormagtsrivalisering og dermed usikkerhed for alle. Derfor er et forpligtende samarbejde mellem alle Europas lande afgørende, så samarbejde og fælles fodslag sikres frem for splid og konflikt.
Derfor vil Det Konservative Folkeparti arbejde for at styrke det sikkerhedspolitiske samarbejde i EU. Herunder vil vi arbejde for, at Danmark bliver fuldgyldigt medlem af WEU, og for at denne organisation bliver en integreret del af NATO. Det Konservative Folkeparti vil yderligere arbejde for, at det udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde styrkes, og at EU udvides med de nye demokratier i Øst- og Centraleuropa. Herunder ikke mindst de baltiske lande. Det Konservative Folkeparti mener, at fred og sikkerhed kun kan sikres gennem aktiv international deltagelse og samarbejde.
Ja til kulturel egenart i fællesskab
Nogle har hævdet, at man som konservativ og borgerlig ikke kan være tilhænger af Den Europæiske Union, fordi samarbejdet undergraver vores kulturelle egenart. Den opfattelse, mener Det Konservative Folkeparti, er forkert. Som konservative betragter vi deltagelsen i fællesskaber som noget naturligt for mennesket. Herunder regner vi ikke kun det familiære fællesskab, det lokale fællesskab og det nationale fællesskab, men også det internationale og derfor det europæiske fællesskab. At være i besiddelse af en dansk kulturarv indebærer, at vi er en del af den fælleseuropæiske historie og kultur, med de forskelle og ligheder det indebærer. Der eksisterer med andre ord ikke noget modsætningsforhold mellem et tæt europæisk samarbejde og opretholdelsen og udviklingen af den danske kultur. I de snart 25 år Danmark har været medlem af Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske Union, har vi da heller ikke på nogen måde oplevet en undergravning af vores kultur på grund af medlemskabet. Dertil kommer, at det med Amsterdamtraktaten grundfæstes, at EU skal respektere medlemslandenes kulturelle forskelle.
Som konservative ønsker vi altså, at nationale særpræg respekteres. Men vi tager samtidig på det skarpeste afstand fra de nationalistiske strømninger, som går igennem dele af den danske højrefløj. At være dansk betyder ikke, at man står i opposition til, og er hævet over andre kulturer. Den form for nationalisme har medført krig og ulykke i Europa og i resten af verden. Med historien som lærermester afviser vi derfor denne afstumpede politik og erkender, at tolerance og accept af forskelle er en naturlig del af den konservative arv både i det internationale arbejde og i de nationale politikker.
Ja til større medbestemmelse – afskaf forbeholdene
I en verden hvor økonomien og miljøproblemer ikke kender til grænser, hvor kriminalitet er grænseoverskridende og hvor de sikkerhedspolitiske problemer kun kan løses i samarbejde mellem stater, er der ikke mere noget, der hedder national selvbestemmelse. Det højeste, vi kan opnå, er national medbestemmelse. Det er der mange blandt EU-skeptikerne, der ikke har sandet, og derfor vil Det Konservative Folkeparti arbejde for, at det er denne virkelighedsopfattelse, der lægges til grund for den danske europapolitik.
På denne baggrund vil Det Konservative Folkeparti arbejde for at ophæve de fire forbehold overfor deltagelsen i Den Europæiske Union. De fire forbehold mindsker den danske befolknings mulighed for at øve indflydelse på de beslutninger, der påvirker vores hverdag, og mindsker derved den danske befolknings reelle indflydelse.
Ja til bekæmpelse af bureaukrati
Enhver menneskelig organisation risikerer at sande til i bureaukrati og svindel. Det gælder den danske stat. Det gælder FN. Og det gælder desværre også Den Europæiske Union. Ligesom Det Konservative Folkeparti bekæmper bureaukrati og fejladministration i Danmark, gør vi det også i forhold til Den Europæiske Union. Den konservative vision er et effektivt samarbejde baseret på nærhedsprincippet og frihed for den enkelte. Men lige så lidt som vi ønsker den danske stat nedlagt på grund af det til tider tunge bureaukrati, lige så lidt ønsker vi EU nedlagt eller Danmark udmeldt. Vi vil arbejde for konservative holdninger og værdier som medlem af EU i samarbejde med vores søsterpartier. Vi vil ikke sætte den danske befolkning uden for indflydelse ved at stå udenfor.
Ja til Amsterdamtraktaten
Det Konservative Folkeparti arbejder for et stadigt tættere integreret Europa. Såvel i dybden som i bredden. Kun på den måde kan vi sikre Danmarks og det øvrige Europas velstand, sikkerhed og vækst. Derfor ser vi Amsterdamtraktaten som en væsentlig udvikling i den retning, vi finder ønskelig: Menneskerettighederne er indskrevet som en del af det europæiske samarbejde, den danske miljøgaranti forbedres, udvidelsen af Den Europæiske Union kan påbegyndes, den udenrigspolitiske dimension styrkes, sundhed og forbrugerrettigheder opprioriteres, ligesom Folketinget og de andre nationale parlamenter styrkes i beslutningsprocessen. Det Konservative Folkeparti vil derfor arbejde for, at den danske befolkning stemmer JA til Amterdamtraktaten.
Note: Europa-politik: Forslaget blev fremsat af 11. kreds (Nørrebro), hvor Martin H. Wolffbrandt var folketingskandidat, og vedtaget på Det konservative folkepartis landsrådsmøde i efteråret 1997. Det er senere anvendt som pejlemærke for den konservative Europa-politik – bl.a. blev formuleringerne brugt i forbindelse med Europaparlamentsvalget i 2004.
