Konservative holder EU på rette kurs

Grundlovstale om konservative og Europa

Valget den 10. juni er vigtigt

Europe
Foto: Pixabay

Det Konservative Folkeparti har altid bakket helhjertet op om det europæiske samarbejde i EU. Og der er brug for fortsat konservativ repræsentation i parlamentet, så EU også fremover bliver præget af borgerlig-konservativ tankegang.

Sagen er nemlig, at det er vores idéer, som har sejret, når EU nu udvides, og baseres på demokrati og markedsøkonomi. Venstrefløjen, som hele tiden har været imod, og socialdemokratiet og de radikale, der stemte nej til det indre marked i 1986, tog fejl.

Valget den 10. juni bliver ikke mindst et valg mellem forskellige politiske holdninger. Skal EU fortsat præges af konservative værdier og tanker? – eller skal det domineres af socialdemokratisk tankegang? Med socialdemokratiske regeringer i bl.a. Tyskland og England, og dermed med udsigten til en ny kommission, hvor flertallet af medlemmerne er socialdemokrater, ligger det lige for, at udviklingen kan blive drejet i en forkert retning.

I januar så vi, at socialdemokraterne tøvede og undlod at udtrykke mistilid til kommissionen.

Der var heldigvis ingen rysten på hånden i den store konservative gruppe, som udtrykte mistillid til kommissionen. Igen viste det sig at vi havde ret. Og i marts efter vismandsrapporten var der ingen vej tilbage for kommissionen: De måtte gå.

Den historie viser, at det er afgørende vi får et nyt Europaparlament med borgerlig dominans. Dermed kan vi skabe en modvægt til de socialdemokratiske regeringer og kommissærer.

Konservative og Europa

I Europaparlamentet er Det Konservative Folkeparti medlem af den store borgerlige kristdemokratiske gruppe, som tæller mere end 200 af de 626 parlamentsmedlemmer. Venstres medlemmer af parlamentet deltager i den lille liberale gruppe, der ikke har nær så stor indflydelse. Derfor er det bedste råd til borgerlige vælgere, at stemme konservativt, så de får maksimal indflydelse på den borgerlige politik i parlamentet.

Efter Europaparlamentsvalget og det danske ja til Amsterdam-traktaten er tiden efter min mening inde til at sætte sig nye, konkrete mål for konservativ Europapolitik.

Dannebrog
Foto: Pixabay.

Konservative og Europa. Her er der en række punkter, som jeg vil tage fat på:

  • Kommunikationen mellem Europaparlamentet og folketinget er ikke god nok. Den skal forbedres. Det nytter ikke, at folketinget først opdager nye EU-regler, efter de er vedtaget.
  • Det Konservative Folkeparti skal være borgernes vogter mod svindel, bureaukrati, pamperi og uigennemskuelige diætordninger, som giver grobund for politikerlede og EU-modstand. Her har vi vist vejen i sagen om kommissionen.
  • EU’s støtteordninger skal omlægges, så ingen kan leve af EU-støtte uden der er et udviklingsformål eller lignende med dem. Landbrugsstøtten udgør 40,4 mia. euro. det er halvdelen af EU’s samlede budget – og det er alt for meget!
  • Vi skal vi være garanten for, at de nye demokratier i Østeuropa fastholder deres nye demokratiske status.
  • København skal have en central placering i vores region. Med udvidelsen af lufthavnen og etableringen af Øresundsbroen, metroen og Ørestaden har vi alle muligheder for, at København kan blive centrum for forskning og for at high-tech virksomheder vil kunne tiltrækkes til byen. Det skal vi udnytte.

Europaparlamentsvalget den 10. juni bliver spændende både for Det Konservative Folkeparti, som gerne skal fastholde en central placering i Europapolitikken og for hele det borgerlige Europa, som gerne skal præstere et godt resultat, der kan udgøre et modsvar på socialdemokraternes øjeblikkelige indenrigspolitiske dominans.

Som den eneste konservative kandidat fra København, vil jeg gøre mit for, at det lykkes at opnå et godt konservativt resultat.

Konservative og Europa. Artiklen om konservative og Europa blev bragt i KF-Bladet (medlemsblad for Det Konservative Folkeparti i Københavns Kommune) i april 1999.
EU-flaget

Mere om konservative og Europa:

Grundlovstale om konbservative og Europa

Konservative og Europa: Ja til Europa

Læs om Politik & Politik-udvikling

Martin H. Wolffbrandt, Politik. Politikudvikling, Konservativ