Jeg er næstformand i Patientforeningen. Patientforeningen er Danmarks eneste patientforening med direkte medlemskab, som arbejder i patientens interesse uanset sygdommens art. Læs mere om Patientforeningen.
Om Patientforeningen
Patientforeningen er Danmarks eneste patientforening med direkte medlemskab. Patientforeningen arbejder i patientens interesse uanset sygdommens art.
Den helt overordnede vision er normalisering af hospitalsområdet:
Hospitalsområdet skal være som det øvrige servicesamfund.
I stedet for at det er patienterne, der skal vente i venteværelset, skal det være lægerne og hospitalerne, der skal vente på patienterne.
Udbyderen er til for kunden. Sådan er det på alle andre områder i vort samfund. Det er det normale.
Sådan kan det også blive på hospitalsområdet.
Lighed og frit valg
I Patientforeningen kræver vi lighed.
Alle patienterne skal have frit hospitalsvalg.
Det skal være fra første dag, en behandlingskrævende sygdom er konstateret.
Det frie valg skal ikke være forbeholdt dem, der har penge eller forbindelser.
Det frie valg skal være baseret på, at patienterne har penge med fra det offentlige sygesikringssystem, vi alle betaler til.
Patientideologi
Politisk ideologi skal udskiftes med patientideologi.
Patientideologi går ud på, det i hvert enkelt tilfælde skal dreje sig om, hvad der er bedst for patienten.
Den, der skal afgøre hvad der er bedst, er selvfølgelig patienten i samarbejde med patientens privat praktiserende læge.
En sådan model er ikke socialistisk eller liberalistisk ideologi.
Det er patientideologi.
Det er logik for frie, selvstændige patienter.
Patienter skal oplyses om behandlingsmuligheder.
Det gælder offentlige sygehuse og private hospitaler og klinikker. Der skal oplyses om mulighed for behandling i udlandet jf. Patientmobilitetsdirektivet.
Ved fejlbehandling skal der oplyses om klagemuligheder og rettigheder.
Patientforeningen kræver værdige forhold for patienterne.
Ingen vil finde sig i, ved indlogering på et hotel, at blive anvist et værelse, hvor der i forvejen befinder sig en anden gæst, måske mere end en.
På offentlige sygehuse placeres syge på stuer, hvor der er andre patienter – og i værste fald på gangene. Det er helt urimeligt og uanstændigt.
Tavshedspligt og privatliv.
Iflg. loven har alle krav på diskretion, men reglerne overtrædes dagligt på offentligt drevne sygehuse, hvor læger kommunikerer med patienter i andre patienters påhør.
Politikere og dialog.
Ved deltagelse i samfundsdebatten søger Patientforeningen at påvirke politikere og andre beslutningstagere. Der foregår konstant arbejde for at forbedre forholdene for patienterne.
Hvem betaler til Patientforeningen?
Patientforeningen får ingen penge fra hverken offentligt drevne sygehuse, privathospitaler, medicinalindustri, fonde eller interesseorganisationer.
Der er intet indirekte medlemskab.
Eneste indtægtskilde er medlemskontingent og bidrag fra medlemmer.
Patientforeningen modtog for 2015 et driftstilskud fra Udlodningsmidlerne på kr. 20.457,50
Historisk
Patientforeningen har sin oprindelse i Danmarks første større privathospital, Mermaid Clinic.
Hospitalet åbnede i efteråret 1989 i Ebeltoft.
Mermaid Clinic havde på sit højeste 51 senge.
I foråret 1994 gik Mermaid Clinic konkurs med et samlet tab på mindst 150 mio. kr.
Baggrund for etablering af hospitalet var ideen/drømmen om, at der skulle være alternativ behandlingsmulighed.
Offentligt monopol på hospitalsområdet havde vist sig at være dårligt for patienterne.
At Mermaid gik fallit, skyldtes en massiv politisk ideologisk modstand mod hospitalet.
En kreds af begejstrede kunder på hospitalet stiftede den støtteforening, der siden kom til at danne grundlaget for Patientforeningen.
Patientforeningen er 100% patienternes forening.
————————————
Samarbejde med andre foreninger
I Patientforeningen har vi et godt samarbejde med andre Patientforeninger, men vi repræsenterer ikke andre foreningers synspunkter. Der er gensidig uafhængighed.
Jo flere vi er, der arbejder for samme sag, jo større er muligheden for at få forbedret forholdene.
Vi siger nej tak til gamle floskler som “patienten i centrum”
Patientforeningens målsætning er:
Patienten som kunde.
Støt os i dette arbejde.
Forebyggelses-avisen
I Patientforeningen har jeg bl.a. været med til at lave Forebyggelsesavisen. En væsentlig tanke bag Forebyggelsesavisen er, at når det danske sundhedsvæsen har en stor udfordring med at finde de nødvendige personaleressourcer vil det være et fornuftigt reb at gøre en større forbyggelsesindsats, så færre bliver syge og belastningen på sundhedsvæsenet mindre.
Du kan læse Forebyggelsesaviserne fra november 2023 og februar 2024 ved at klikke på de to links.
Patientforeningen/Forebyggelsesavisen: Samtale med Charlotta Pisinger
I det første nummer af Forebyggelsesavisen havde jeg en samtale med Charlotta Pisinger (Professor i tobaksforebyggelse og forskningsoverlæge). Du kan læse artiklen Om dronningens rygestop, nikotinog nikotinprodukter.
Om dronningens ryge-stop, nikotin og nikotinprodukter
En samtale med Charlotta Pisinger (Professor i tobaksforebyggelse og forskningsoverlæge). Om dronningens rygestop, rygning, nikotin og nikotinprodukter. Nikotin er ekstremt sundhedsskadelig og afhængigheds-skabende. Den gode nyhed er, at det aldrig er for sent at stoppe og at det vil give færre indlæggelser og flere mio. færre besøg hos egen læge hvert år.
Af Martin H. Wolffbrandt
Dronning Margrethe er stoppet med at ryge i en alder af 80 år. Hvad siger det dig?
For det første, at det er utrolig sejt, at selv en meget inkarneret storryger kan holde op. Alle bliver, før de skal gennemgå en operation, opfordret til at holde op med at ryge mindst tre uger før operationen. Formentlig har hun kunne mærke, at det har gjort hende rigtig, rigtig godt. Og hvis hun kunne holde i tre uger jamen, så tænkte hun: Så kan jeg måske også holde lidt længere.
Vi ved fra forskningen, at selv når man er ældre, er der en større gevinst (ved rygestop, red.): Man kan se det på antal år levet og på livskvalitet.
Så det er aldrig for sent at stoppe?
Det er konklusionen: Det er aldrig for sent at stoppe.
Hvis man har røget, er skaden så sket, eller kan skaderne blive genoprettet?
Nogen af skaderne kan blive genoprettet. Det er forskelligt fra organ til organ.
Gevinsten er meget umiddelbar, og særlig hurtig på hjerte.
Når det handler om f.eks. lungekræft så falder risikoen langsommere, og den når aldrig helt ned på niveau med en aldrig-rygers. Der er sket nogle skader, der ikke kan repareres.
Allerede otte timer efter man har røget sin sidste smøg vil man kunne se forskelle i, hvor godt man er ilt-mættet. Både hjernen og andre organer får mere ilt, og det er især gavnligt for hjertet. Der er nogle umiddelbare helbredsfordele og der er nogle langsigtede.
Når det gælder hjerte-kar-sygdomme har man halveret sin risiko allerede inden for et års tid. Når det gælder kræft er vi oppe og snakke et årti eller mere.
Så man skal bare holde ved, når man er holdt op med at ryge?
Ja, risikoen falder dag for dag. Den gør det bare med forskellig hastighed afhængig af, hvad det er for en sygdom eller organsystem, vi taler om.
Som professor i tobaksforebyggelse har du beskæftiget dig med rygning i mange år og set mange skæbner, hvor tobakken spænder ben. Hvad er det bedste råd du kan give?
Det bedste råd jeg kan give det er selvfølgelig aldrig at starte. Da jeg arbejdede som ung læge på lungemedicinsk afdeling, der holdt jeg rigtig mange mennesker i hånden som var døende af enten kol eller lungekræft. De sagde alle sammen, de fortrød det bitterligt, det var ikke det værd, og at jeg skulle gå ud og sige til de unge, at de aldrig måtte starte.
Der kommer meget hurtigt et ønske om rygestop, også hos unge mennesker. Det er hårdt at være slave af noget og være abstinensplaget hele tiden. Som ældre kan man mærke, hvad det gør ved kroppen.
Ved man noget om nikotinen i sig selv er skadelig?
Nikotin er et af de mest afhængigheds-skabende stoffer, vi kender. Det er på niveau med kokain eller heroin.
Det er veldokumenteret at nikotin skader kredsløbet og graviditet.
De sidste to årtier er forsket mere og mere i effekten på hjernen.
Man har moderat evidens for at nikotin skader den umodne hjerne. Der er øget risiko for kognitive problemer, dårligere indlæring, man bliver meget mere ukoncentreret, kan få opmærksomhedsforstyrelser, der er øget risiko for angst, depression, for at have lavere stress-tærskel og at være dårligere til at håndtere stress.
Den umodne teenage-hjerne eller den unge voksen-hjerne, hvis den er blevet udsat (for nikot0in, red.), så bliver den ligesom frosset fast i en teenage hjerne hvor man er meget impulsiv, man har ikke så god evne til at tænke langsigtet. Man er også følelses-drevet.
Vi kender jo alle teenagerne, hvordan de kan køre op og ned i humør og tager nogle beslutninger, der ikke altid er lige kloge. Det er sådan nogle skader der sker på hjernen.
Nikotin virker også som et gateway-drug. Det faciliterer at man sidenhen bliver afhængig af andre rusmidler.
Skader det ”bare” at være fest-ryger?
Ja! Når det gælder kræft så er der en ”dosis-respons”. For hver cigaret du ryger, jo mere skadeligt er det. Når det gælder hjertet er det en anden historie. De allerførste cigaretter er mest skadelige. Bare det at ryge et par cigaretter gør meget stor skade på hjertet. Hjertemæssigt er det virkelig skadeligt at være fest-ryger – og passiv ryger også for den sags skyld.
Passiv rygning er også skadeligt – det er ikke ”gratis” at sidde med nogen der ryger?
Der er evidens for at det øger risikoen for blodpropper i hjertet, i hjernen og for lungekræft. Det skader børn og graviditeten meget.
Helbred. Er rygere lige så raske eller syge som ikke-rygere?
Rygere har flere sygedage. De har dårligere selvvurderet livskvalitet og kommer hurtigere/oftere på førtidspension. Det er for dem selv en byrde med mange år med sygdom, og for samfundet: Der er rigtig mange flere indlæggelser og flere mio. besøg hos egen læge hvert år.
Hvilken betydning har de nye nikotinprodukter (e-cigaretter, nikotin-poser, nikotin-tyggegummi…)?
Hos unge mennesker er der sket en voldsom, voldsom stigning i brug af nikotin-produkter. Det foruroligende er bl.a. at de fås med et meget højt nikotin-indhold. De fås med doser der er nærmest ti gange en cigaret.
Det vi ser, er at de nye produkter i høj grad bliver brugt som et supplement til rygning. Hos unge mennesker ser vi faktisk et let faldende forbrug af cigaretter, men der er sket en voldsom, voldsom stigning i brug af nikotin-produkter. Blandt unge i dag er det 35% der bruger et eller andet nikotinprodukt eller ryger. På blot to år er det steget fra 26% til 35% og det ser ikke ud til at det er ved at stoppe.
Udvalgte citater fra artikel:
Det er aldrig for sent at stoppe.
Bare det at ryge et par cigaretter gør meget stor skade på hjertet.
Der er evidens for, at passiv rygning øger risikoen for blodpropper i hjertet, i hjernen og for lungekræft.
Rygning er årsag til rigtig mange flere indlæggelser og flere mio. besøg hos egen læge hvert år.
Charlotta Pisinger, profil:
Professor, forskningsoverlæge, MPH, ph.d.
Danmarks første professor i tobaksforebyggelse. Professor på Københavns Universitet og adjungeret professor på Syddansk Universitet. Hun betegnes ofte som landets førende tobaksekspert, har skrevet de nationale retningslinjer for rygeafvænning, udgivet mange tobaksrelaterede rapporter og videnskabelige artikler. Fagleder på Master of Public Health uddannelsen ved Københavns Universitet.
5 gode råd:
1. Det bedste råd er selvfølgelig aldrig at begynde at ryge 🙂
2. www.stoplinien.dk (tlf. 80 31 31 31) er klar med gode råd og hjælp til rygestop.
3. Det er aldrig for sent at stoppe. Mange, men ikke alle, skader kan genoprettes.
4. Pas på de nye nikotinprodukter. Mange tror de ikke er skadelige. Det er forkert.
5. Det er også skadeligt at være fest-ryger (og passiv ryger). Lad være!