Mens Eric er fraværende er Martin H. Wolffbrandt suppleant i byrådet i Allerød.
Martin har denne oplevelse:
Ved byrådsmødet i februar havde jeg fornøjelsen af at være tilbage i byrådet i Allerød som suppleant.
Gensynet var en bekræftelse af Piet Heins Gruk T.T.T. (Ting ta’r tid) i høj grad gælder i politik. Det gælder også i byrådet i Allerød.
Tre nedslagspunkter fra og omkring den virkelige Allerød-verden er gode eksempler:
I Allerød er vi ved at komme ud over stepperne når det gælder etablering af ladestandere til el-biler. Det er rigtig godt. Allerede ved budget 2019 foreslog vi konservative at sætte 2 mio. kr. af til formålet. Det fik vi ikke opbakning til på den korte bane, men vi såede et frø. Og nu – 3-4 år senere – har vi i byrådet i Allerød fået en strategi som betyder at der sker noget på ladestander-fronten. Der er brug for det. I Allerøds bilpark er i dag elbiler og plug-in-hybridbiler nok til at vi har sjetteflest blandt landets 98 kommuner. Det er grønt og godt!
På byrådsmødet i februar var også et gensyn med en sag som var en anden ”gammel kending”. Toppen var taget af det høje byggeri i Lynge. Glædeligt! Konservative sagde som det første parti nwj til højt byggeri i Lynge. Toppen blev taget af og ved byrådsmødet i februar blev godkendt et såkaldt ”skema A” for etablering af 36 almene familieboliger på et areal ved Langkæret/Birkekrogen i Lynge.
Det tredje nedslagspunkt er fredningen af Bastrup Nord som vi i Allerød Kommune og Danmarks Naturfredningsforening har søgt om. Sagen er ude af byrådets hænder og afgøres af fredningsnævnet. Afgørelsen af om det 322 hektar store areal bliver fredet sker senest den 18. december 2023. Jeg håber den falder ud til Allerød og naturens fordel.
Selv om tingene går ikke altid hurtigt i politik var det en fornøjelse, at være tilbage i byrådet i Allerød og se at se, at der sker fremdrift, og at ”gamle” sager bliver afsluttet med et positivt resultat.