Vejledning for lukkelovs-lobbyister
For nylig argumenterede Jyllands-Postens leder for at afskaffe lukkeloven.
Siden har debatten om emnet i JP været intens. Et stort flertal i folketinget (Konservative, Venstre, Radikale, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti) er enige om, at lukkeloven skal liberaliseres.
Flertallet vil have den afskaffet. Ofte hører man på Christiansborg argumentet, at:
”man jo skal kunne tælle til 90 mandater, for at der er flertal”.
Langt over 90 mandater vil liberalisere lukkeloven. Derfor er det paradoksalt, at vælgerne ikke kan være sikre på, at liberaliseringen kommer, når de har valgt er flertal, som vil af med lukkeloven.
Forklaringen er ”lukkelovslobbyisterne”
Med et såkaldt kompromisforslag og senest en rundspørge blandt købmænd (som naturligvis tilhængere af lukkeloven, da de har økonomisk gevinst af den) forsøger en række interesseorganisationer at sætte en stopper for liberaliseringen.
Lukkelovs-lobbyisterne vil fastholde den nuværende lov på trods af folketingets flertal. Deres argumentation følger et fast mønster, som kunne være opbygget over denne vejledning i tre trin:
Trin 1: Nedton den nuværende lukkelovs betydning. Det er naturligvis selvmodsigende (hvorfor forsvare en lov, som man mener betyder så lidt), men idéen er igen og igen at fremhæve de muligheder der er for at holde åbent om aftenen fra mandag til lørdag med den nuværende lukkelov. Hermed fjernes fokus fra søndagene, hvor den virkelige begrænsning i lukkeloven består. Man får taget luften lidt ud af behovet for, at få lukkeloven væk.
Trin 2: Når modstanderne af lukkeloven har imødegået argumenterne fra trin 1 skrues der op for volumen. Her skal simpelthen trues med massiv butiksdød. Det er selvfølgelig ikke rigtigt (hvilket kan ses af trin 1, hvoraf det fremgår at effekten er begrænset). Hvis modstanderne er fra borgerlige partier kan suppleres med trusler om stemmeflugt ved kommende folketingsvalg.
Den brede politiske opbakning til liberalisering betyder selvfølgelig, at der ikke er nogen partier at flygte til, med mindre man vil stemme på den yderste venstrefløj. For at aflede opmærksomheden fra dette fremhæves, at mange organisationer (f.eks. Osteforhandlerforeningen for Danmark og Danmarks Frisørmesterforening) er modstandere af at afskaffe lukkeloven. Rundspørgen blandt købmændene, som naturligvis er imod lukkeloven, hører også under trin 2.
Trin 3: Når ”argumenterne” fra trin 1 og 2 er brugt op går man til trin 3, som er ”afsporing”. Der fremføres argumenter som fjerner fokus fra, at en afskaffelse af lukkeloven blot giver muligheden for, men ikke pligten til, at holde åbent om søndagen.
Eksempler er:
a) Ændringer i lukkeloven har konsekvenser for overenskomstforhandlingerne (det vil de altid have, da ændringer tager tid og derfor næsten altid vil ramme ind i en overenskomst. Derfor kan lukkeloven naturligvis aldrig laves om!).
b) Vi må have ro om lukkeloven, så den kan få lov at virke i den nuværende udgave og af hensyn til generationsskifte i butikkerne (den tid der er gået godt, kommer ikke skidt tilbage). c) Vær (nødtvunget) åben for en langsom liberalisering. Regeringen har selv bedt om et udspil og der er fremlagt et ”nationalt kompromis” (nævn ikke, at en række større butikskæder og frem for alt de almindelige forbrugere/familier slet ikke er en del af dette kompromis og ingen interesse har i, at det vedtages.)
Med ovenstående in mente er der god grund til folketingets flertal holder fast i, at lukkeloven skal liberaliseres i det kommende folketingsår.
De bør lægge en plan for, hvordan og hvornår vi får afskaffet lukkeloven.
Så ved butikker og ansatte, hvad de skal indrette sig efter – og det er præcist hvad De Samvirkende Købmænd efterspørger.
Købmændenes dommedagsprofetier vil blive gjort til skamme, når loven afvikles. Så bliver det op til butikker og kunder, hvornår der kan handles. Det vil give mindre stress lørdag formiddag, når der er mulighed for at handle om søndagen.
Én ting er dog sikkert: Der vil blive højere arbejdsløshed blandt lukkelovs-lobbyister!
