PRESSEMEDDELELSE
Wolffbrandt: Pænt farvel og tak for med- og modspil
Martin H. Wolffbrandt genopstiller ikke ved kommunalvalget i 2025. Han var medlem af byrådet fra 2014-21 og fortsætter som suppleant i resten af denne byrådsperiode, som udløber ved udgangen af 2025. Nu er han formand for Handicaprådet og for DH Allerød. Derudover er han næstformand i Patientforeningen og aktiv i Scleroseforeningen, hvor han bl.a. er indsamlingsleder for Scleroseindsamlingen i Allerød. Indsamlingen er i år søndag den 8. september.
”At være byrådsmedlem kræver en betydelig indsats. Jeg har været rigtigt glad for min tid i byrådet, og for de fingeraftryk det er lykkedes at sætte på udviklingen. Da man er som byrådsmedlem kun er en ud af 21 byrådsmedlemmer, så er man selvfølgelig ikke alene om æren for resultaterne. Tak for med- og modspil til både politiske kollegaer og borgere. Hatten af for alle der opstiller til kommunalvalget i 2025. Demokrati er ingen selvfølge., siger Martin H. Wolffbrandt
”Der skete meget i min tid i byrådet. Blovstrød Skoles fremtid blev sikret. Trafikforsyningen til den nye del af Blovstrød blev fra Blovstrød Teglværksvej og ikke Kongevejen. Vi brugte meget energi på Farremosen. Efter et langt sejt træk lykkedes det at få fredningen af Bastrup Nord igennem. osv. osv. ”, siger Martin H. Wolffbrandt.
Fun-fact
”En detalje: Hver gang jeg kører under jernbanen (ad Nymøllevej) trækker jeg på smilebåndet. Der kom nemlig super-cykelsti under jernbanen, selvom forvaltningen først sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Et eksempel på at man ikke altid skal tage et nej for et nej nej i politik.”, siger Martin H. Wolffbrandt.
”Martin ”Blovstrød stemme’’ har altid været en loyal kollega i fællesskabet omkring vores parti i Allerød, og der er ingen tvivl om at han bliver savnet i det politiske arbejde.” siger Jørgen Johansen, og forsætter; ”Jeg husker specielt, hvordan Martin fik fokus på skolen i Blovstrød ved at bruge de samme tal over flere byrådsmøder.”
Svært at sige hvor konservative begynder og Martin holder op
”Jeg er selvfølgelig stadigvæk konservativ helt ind til benet. Det har jeg været det meste af mit voksne liv. Jeg plejer at sige, at det er svært at sige hvor konservative begynder og Martin holder op. Men bare rolig. Jeg blander ikke tingene sammen. Jeg kæmper og vil blive ved at kæmpe helhjertet for Handicappede, Patienter og Scleroseforeningen.”, slutter Martin H. Wolffbrandt.
Martin H. Wolffbrandt, foto: Carsten Lundager:
Læs mere om Allerød
Læs mere debat